Vej- og trafikplanlægger til Trafik & Infrastruktur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med i transformationen af Svendborg Kommune til en metropol for natur, kultur, turisme og erhvervsliv i det sydfynske? Vi søger en passioneret kollega til at forme fremtidens infrastruktur og omsætte udviklingsvisioner til virkelighed. Hvis du har en teoretisk viden, administrativ ekspertise og praktisk erfaring inden for trafikanalyse og -planlægning, vil vi meget gerne høre fra dig.

Afdelingen Trafik & Infrastruktur har en omfattende og varieret opgaveportefølje, hvilket skaber et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø. Her får du muligheden for at sætte din faglighed i spil og blive en afgørende spiller i vores indsats for at skabe en elsket kommune. Kom og vær en del af vores dynamiske organisation, hvor du møder interessenterne, når de træder ud ad deres dør og ind i en spændende fremtid.

Om jobbet
Du vil som udgangspunkt blive forankret i Team Trafik & Vejmyndighed, som er en del af afdelingen Trafik & Infrastruktur. Teamet er en administrativ enhed, som varetager de mange opgaver inden for trafikanalyse og -planlægning, trafiksikkerhed, vejmyndighed og parkering. Teamet indgår i et tæt samarbejde med blandt andre planafdelingen omkring den fortsatte udvikling af kommunen, særligt i et transportteknisk perspektiv, med stort fokus på grønne transportmuligheder.

Dine opgaver forventes blandt andet at omfatte:

  • Analyse af vej- og trafikdata, herunder trafikstrømme og ulykkesstatistikker
  • Udvikling, implementering og evaluering af trafikale planer og projekter for den kommunale infrastruktur i forbindelse med planarbejderne (kommuneplan og lokalplaner)
  • Samarbejde med interessenter, herunder lokale virksomheder, beboere og andre myndigheder
  • Udvikle forslag til trafikforbedrende tiltag og bæredygtige transportløsninger
  • Sikre overholdelse af gældende lovgivning og miljømæssige rammer, herunder kommunens klimamålsætninger
  • Bidrage til udarbejdelse af budgetter og økonomisk planlægning for de trafikale projekter

Her foruden tilbyder vi:

  • En spændende og udfordrende stilling med mulighed for at påvirke trafikplanlægningen i en kommune, der vil de gode løsninger
  • En chance for at sætte retning på en bæredygtig byudvikling og infrastruktur for vores borgere og virksomheder
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i en innovativ organisation
  • Et super godt arbejdsmiljø, med støttende og passionerede kollegaer med fokus på gensidig tillid
  • En god spiseordning, skøn natur, gode parkeringsforhold og en hybrid arbejdsplads

Om dig

Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse og erhvervserfaring, som er relevant for at varetage de beskrevne arbejdsopgaver og funktioner inden for trafikplanlægning og -sikkerhed.

Her foruden forventer vi:

  • At du har en personlig robusthed og evnen til at skabe overblik og prioritere opgaverne i forhold til, hvad der skaber størst værdi for organisationen
  • At du evner at etablere relevante netværk og indgå i arbejdsfællesskaber med en åben og konstruktiv tilgang og et smil på læben
  • At du har en vedholdenhed, der gennem dialog i øjenhøjde opnår de bedste løsninger
  • At du er forandringsparat og positiv over for nye tiltag og evner at oversætte disse til handling.
  • At du trives i en travl og spændende hverdag, og er dygtig til løbende at skabe overblik

Stillingen indebærer en høj grad af selvstændighed og frihed med tilhørende ansvar. Derfor søger vi dig, der er åben og ærlig, og som lykkes med at skabe tillid omkring dig.

Om os 

Trafik & Infrastruktur er en administrativ afdeling i direktørområdet Miljø & Teknik i Svendborg Kommune. Afdelingen arbejder med transport, vejmyndighed, trafiksikkerhed, trafikplanlægning, trafikanlæg, parkering, anlæg, drift og vedligeholdelse af infrastrukturen samt kyster, grønne områder og skove. 

Medarbejderne i afdelingen er dybt engagerede i at sikre "det gode liv" for borgere og virksomheder i Svendborg Kommune, og arbejder ud fra værdierne ordentlighed, rettidig omhu, åbenhed i dialog samt ansvar og kompetence for den enkelte medarbejder.

Om Svendborg Kommune 

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af den perfekte størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt og uformelt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at rumme ambitioner, høj faglighed og gode udviklingsmuligheder. Vi prioriterer hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi er travle, men ikke for travle til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier er mere end blot ord på papiret - vi bruger dem aktivt som vores kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid. Sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarsfuldt.

Løn og ansættelse 

Fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. januar 2024. 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte team- og fagkoordinator Lene Egebo Hansen på telefonnummer 30 17 53 69, eller afdelingsleder Poul-Ivan Ikkala på telefonnummer 24 76 36 05.

Ansøgningsfristen er den 1. november 2023, og der forventes gennemført to samtaler i uge 45.

Umiddelbart inden første jobsamtale vil du få mulighed for at forberede dig på en case, hvor du skal forelægge din løsning i begyndelsen af samtalen.


Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Svendborg Kommune, Svendborgvej, 135, 5762 Vester Skerninge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916526

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet