BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Idrætsefterskolen Ulbølle og STU-Idræt, Ulbølle søger forstander med tiltrædelse 1. august, 2024
Danmarks sejeste specialefterskole for unge med særlige læringsforudsætninger søger en forstander, som brænder for vores målgruppe og for efterskolelivet.
Med den ene hånd er du ikke bange for at kaste dig ud i en drabelig hockeykamp med eleverne, få sved på panden eller danse disco til festerne, og med den anden hånd kan du jonglere i ledelsesrummet med ordentlighed, nysgerrighed og transparens.
Du har modet til at vise tillid og uddelegere opgaver, men samtidig evner du at trække af, når der er behov for det.
Skolen har siden stiftelsen i 2005 været bygget på et fundament af tillid, selvstyre og medbestemmelse hos de ansatte, og vi har brug for en leder, der respekterer og tror på, at dette er den rigtige retning, og som samtidig har drømme og ønsker til skolens fortsatte udvikling.
Idrætsefterskolen Ulbølle & STU Ulbølle, IEU
IEU er en specialefterskole med fokus på muligheder, anerkendelse og ligeværd – for både elever og ansatte. Skolen ligger på det smukke Sydfyn midt mellem Svendborg og Faaborg – i en fantastisk natur med grønne områder og tæt på det sydfynske Øhav.
Vi har to uddannelser under samme tag. Efterskolen har 78 elever, og vores STU har 22 elever.
Vi arbejder med baggrund i en socialkonstruktionistisk eksistensforståelse, som danner et fundament for at få øje på relationers betydning, mulighedstænkning, anerkendelse og nysgerrighed.
Vi bruger idræt som pædagogisk redskab.
Målgruppe
På begge uddannelser henvender vi os til unge mennesker med særlige forudsætninger for at lære.
Efterskolen har elever i alderen 14 – 18 år, som alle har lyst til og interesser for idræt i bred forstand, ligesom at alle vores elever har brug for specialundervisning.
STU-Idræt tilbyder en ungdomsuddannelse med udgangspunkt i elevernes idrætsinteresse og fokus på elevernes muligheder for et godt voksenliv.
Vores STU-elever er i alderen 17 – 24 år.
Pr. 1. august 2024
Skal vi have en ny forstander, der sammen med skolens øvrige ledelsesteam kan stå i front for både vores efterskole og vores STU.
Grundlæggende vil vi vægte følgende, når vi zoomer ind på, hvem du er…
Du er overordnet en,
- Der har respekt for den stærke kultur, vi sammen har opbygget, men samtidig vil stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling.
- Der evner at have et strategisk blik på skolens kultur og udvikling på både kort og lang sigt.
Som menneske er du en,
- Der har tillid, udviser åbenhed, er modig, nysgerrig og handler værdibaseret.
- Der brænder for vores målgruppe.
- Der er i godt humør, er relationskompetent, er selvUhøjtidelig og en teamplayer.
- Der ønsker og formår at være synlig i skolens hverdag ude blandt elever og personale.
- Der naturligt er ambitiøs og dynamisk.
Fagligt opfylder du gerne nedenstående kriterier
- Du har ledelseserfaring/-uddannelse/-evner.
- Du er stærk i kommunikation.
- Du trives i spændingsfeltet mellem pædagogik og økonomi.
- Du har erfaring med eller interesse for specialpædagogik.
- Du har erfaring med eller interesse for idræt og læring.
- Du har erfaring med eller interesse for efterskoleverdenen.
- Du har erfaring med eller interesse for at indgå i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.
Derudover har du har et menneskesyn, der helt naturligt rummer unge mennesker med særlige læringsforudsætninger. Du kan møde både vores elever, deres forældre og øvrige samarbejdsrelationer med stor faglighed, nysgerrighed og forståelse – også i modgang.
Teamsamarbejde – Ingen kan alt, men sammen kan vi meget…
Du hviler i dig selv, og du har ligeværdighed, respekt, tillid, åbenhed og humor som nogle af dine grundlæggende værdier. Du er åben overfor at bruge teamsamarbejde til faglig og personlig sparring og udvikling. Det er vigtigt for dig at gøre dine kolleger bedre.
Vi kan tilbyde
- Mulighed for at være med til at videreudvikle et allerede meget fungerende specialpædagogisk efterskole- og STU-tilbud.
- Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
- Tætte og inspirerende samarbejdsrelationer, herunder teamsamarbejde i ledelsesteamet med viceforstander og afdelingsleder.
- Afgående forstander kan være til rådighed som konsulent i en overgangsperiode.
- Et super godt og positivt kollegialt miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor humoren vægtes højt – med 36 fastansatte og 12 pædagogiske medhjælpere.
- 100 skønne elever, der alle er i deres bedste alder, og som alle har brug for specialundervisning.
- Gode fysiske rammer, der afspejler glæde ved idræt.
- En velfungerende og tillidsfuld bestyrelse.
- Et frugtbart samspil med et rummeligt og dynamisk lokalsamfund.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10 samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv.
Der er ikke krav om beboelse af tjenestebolig.
Tjek gerne vores hjemmeside www.ieu.dk og både efterskolens og STU’s Facebooksider for at danne dig et billede af vores herlige unge mennesker og vores daglige liv.
Du er meget velkommen til at aftale en rundvisning og et besøg på skolen, inden du sender din ansøgning – kontakt os endelig:
Thomas Buch (afgående forstander) pr. telefon: 62203077.
Maj-Britt Schou Buch (viceforstander) pr. telefon: 62203077.
Bestyrelsens formand Jens Fabricius Hansen pr. telefon: 40460040.
Har ovenstående vakt din interesse, så upload din ansøgning med CV og relevante bilag på vores hjemmeside, så vi har den senest torsdag d. 21. marts kl. 12.00.
Samtaler afholdes i uge 14.
Anden samtalerunde afholdes d. 9. april.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
21. marts 2024
Ansøg via linket "Ansøg dette job".
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9d545760)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Idrætsefterskolen Ulbølle & STU-Idræt, Rødkildevej, 5762 Vester Skerninge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991032