BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kollega med solid og bred erfaring som (kommunal) bygherre, og med stor erfaring eller indsigt i kommunale processer og sagsgange. Du navigerer selvstændigt på og mellem alle niveauer i organisationen. Du bliver nøgleperson i vores organisation, hvor du blandt andet skal være bindeled mellem daglig drift, vores anlægsprojekter og udviklingstiltag, herunder den grønne omstilling. Derfor er det også nødvendigt, at du er dygtig til at kommunikere på alle niveauer. Du er med til at sikre fremdrift, implementering og ledelsesunderstøttelse på tværs af vores projekter, FM-udvikling mm. Der vil til tider også være helt konkrete projektlederopgaver i porteføljen.
Om os: Vi er en dynamisk organisation, der sikrer daglig drift, opfører nye bygninger, udvikler metoder og organisation. Den grønne omstilling står højt på vores dagsorden. Vores arbejde omfatter også arealforvaltning, projektledelse af tværgående initiativer og implementering af bæredygtige løsninger. Derudover har afdelingen ansvar for kommunens boligadministration, forsikring og risikostyring.
Vores arbejdsmiljø er præget af en positiv og uformel tone. Vores kollegaer siger, at der er rart at komme i vores afdeling. Vi sparer med hinanden om vores opgaver, og den faglige udvikling. Vi begår fejl, og dem hjælper vi hinanden med at rette op på. Vi har et fælles ledelsesgrundlag, som forpligtiger os til samarbejde, og giver ret til forskellighed. Vi har mange kompetencer – og det forpligtiger os til at byde ind på tværs af organisationen.
Kvalifikationer:
- Relevant uddannelse og erfaring fra offentlig bygherrefunktion
- Struktureret og systematisk tilgang til arbejdsopgaver
- Erfaring med ledelsesunderstøttende funktioner
- God kommunikator med evnen til at arbejde på tværs af forskellige interessenter
- Erfaring med projektledelse og implementering af projekter
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i en organisation med fælles fokusområder for det tekniske område
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Et dynamisk og engageret team af kollegaer
- Klar og nærværende ledelse på alle niveauer
- Indflydelse på eget arbejdsmiljø, fleksibilitet og flextid
- Gode parkeringsforhold og en kantine med et varieret sortiment til rimelige priser
Hvis du har lyst til at være en del af vores team og bidrage til vores mission om at understøtte kommunens kerneopgaver så send din ansøgning og CV senest den 25. april 2024. Ansættelse hurtigst muligt eller pr. den 1. juni 2024.
Vi holder samtaler løbende, og ansætter, når vi har den rigtige kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Svendborg Kommune, Svendborgvej, 135, 5762 Vester Skerninge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019571